Laos

Mange mænd, kvinder og børn fra Laos sælges til prostitution og tvangsarbejde som fx tjenestepiger eller fabriksarbejdere i Thailand.

Nogle Laoer flytter til nabolande for at få bedre løn og arbejdsvilkår, men i stedet tvinges de ud i slavearbejde eller prostitution. Mænd der frivilligt flytter til Thailand får ufrivilligt arbejde indenfor fiskeri eller konstruktionsarbejde.

Laos

Laos er også et transitland for andre asiatiske lande der vil videre til Thailand.

Indenrigs menneskehandel er også et problem, da mange børn og kvinder narres ind i prostitution.

Regeringen i Laos arbejder mod at kunne eliminere trafficking men mangler endnu meget for at nå målet.

De har udvidet deres samarbejde med internationale organisationer for at kunne uddanne personer til at hjælpe ofrene til rehabilitering og til at videregive informationer og lave kampagner imod trafficking. Laos er afhængig af udenlands økonomisk støtte, da landet i sig selv er meget fattigt.

Laos’ regering har vist fremskridt i dets anti trafficking arbejde og villighed til at samarbejde med andre lande, NOG’er og internationale organisationer. Regeringen har desuden vist fremskridt i beskyttelsen af ofre for trafficking.

Laos forbyder alle former for menneskehandel og strafferammen er den samme som for voldtægt.

Korrupt politi, en svag dømmende magt og en generel dårlig forståelse af loven forhindrer arbejdet i mod trafficking.

Klinikker hjælper med retshjælp til ofre der har været udsat for trafficking.

Laos

Korruption er et kæmpe problem blandt embedsmænd i regeringen og mange af dem er indblandet i menneskehandel og narkohandel. Endnu er der ikke nogle der officielt er blevet sagsøgt og dømt for dette.

Socialministeriet og immigrationsministeriet samarbejder med IOM, UNIAP og en lokal NGO for at støtte ofrene. Socialministeriet har desuden et lille transitcenter i Vientiane.
De ofre der ikke ønsker at komme hjem efter deres tilfangetagelse kommer til centre for mennesker der har været udsat for menneskehandel.
Det sidste år er 310 Laoer kommet tilbage til Laos fra Thailand. Ud af de 310 bor 130 i rehabilitationscentre.
I centrene får ofrene medicinsk behandling, rådgivning, jobtræning og eventuelle jobs. De opfordres også i at deltage i efterforskningen og anklagerne af deres sager.

Fra januar 2007 skal man have udrejsetilladelse fra Laos, hvilket mindsker risikoen for mistænkeliggørelse af illegal indvandring og trafficking. Regeringen giver desuden nye NGO’er tilladelse til at lave flere centre for ofrene.
Regeringen forsøger at undgå trafficking gennem internationale organisationer. Advarselsskilte fra UNICEF og MLSW står ved alle grænseovergange og i de større byer.
Regeringen tillader også ransagelser af natklubber og diskoteker for at forhindre sexindustrien breder sig. Siden 2007 er mange klubber blevet lukket pga. dette.

Der kommer flere turister til Laos end før og dette øger også børneprostitution, hvilket regeringen også prøver at forhindre. Siden 2007 er der lavet en specialstyrke der skal forhindre børneprostitution i at stige.
Det forsøges at gøre offentligheden opmærksom på dette og opfordres til at rette henvendelse til politiet hvis de finder nogen form for adfærd mistænkelig.
Der sættes posters op på offentlige steder der advarer turister om børneprostitution.